FORKORTELSER / FORKLARINGER
Datasektionen:
Pt-nr Pennant nummer, kendings nummer og efter 01apr51 hovedsageligt NATO nummer:
dansk engelsk nr.-serie
A hjælpeskib Auxiliary A540-569
N minelægger Minelayer N39-89
D jager Destroyer D320-329
P patruljefartøj Patrol craft P500-579
F fregat Frigate F338-369
S Ubåd Submarine S320-330
M minestryger Minesweeper M541-589
Y mindre fartøjer Yard craft Y101-102 + 300-399
Nationale nr.
FLS Flådestations fartøjer Kbh
MAS Marinestation Kbh (Tidligere anvendt ved Grønlands Kommando 1950-60'erne)
SKA SøKortArkiv, opmålingsfartøjer
VTS Vessel Traffic Service Storebælt, også anvendt i Øresund under bygning af Øresundsbroen omkring 2000.
IKS International Kalde Signal (danske krigsskibe i OUxx/OVxx-serien efter 1932)
Søsat Fra midt i 1970'erne er søsætning og navngivning oftest ikke foregået samtidig, idet søsætning (som regel lukkes vand ind i byggetørdok) er foregået uden nogen ceremoni, mens navngivning er foretaget ofte ret kort tid før aflevering eller samtidig med denne. Navngivning består i at "navngiveren", siger: HM Dronningen (Kongen) har resolveret, at skibet skal hedde xxxxx, og der døbes ikke i champagne som på civile skibe.
Indgå/Komm I / indgået (officielt indgået i Flådens tal)
K / første kommandohejsning
O / overtaget. (hvor skibet ikke er indgået eller har hejst kommando)
depl: st standard (fuldt udrustet, men minus brændstof / spædevand)
norm normal
udr udrustet
fl fuld last
fu fuldt udrustet
brt brutto register ton (rummål à 100 cuft), brt angiver rumfang af alle lukkede rum ombord. Anvendes i handelsskibe, men krigsskibe måles også.
nrt netto register ton. Angiver rumfang anvendelig for last/passagerer, dvs brt fratrukket rumfang af maskinrum, brændstof og rum anvendt for drift af skibet.
dim: pp lgd mellem perpendikulærerne
KVL konstruktionsvandlinie
oa overalt / a agter / f for
B spt Bredde på spant
B fender Bredde over fenderliste
vl vandlinie
D dybgang , fra vandlinie.
a agter
f for
mask: DM Diesel Motor,
EM Elektro Motor.
GT Gas Turbine,
HM Hydraul Motor.
SE Damp Stempel Maskine,
ST Gearet Damp Turbine.
VP Variabel Stigning Propel
Azimuth thruster Propel, som i princippet ligner en påhængsmotor anbragt under skibsbunden og således kan anvendes både under manøvre i snævre farvande og som nødfremdrivningsmiddel. Kan drejes 360º om den vertikale akse.
Bowthruster Propel monteret i tværgående rør normalt placeret for i skibet, for at forbedre skibets manøvreevne under vanskelige forhold.
hk hestekræfter
ahk aksel hk (damp/gas turbiner)
bhk bremse hk (dieselmotorer)
ihk indicerede hk (dampekspansionsmaskine)
note: hk er ved at blive erstattet af kW ( 1hk = 0,736 kW)
Ubådsmaskineri: ubåde bygget før 1939-45, brugte DM under overfladesejlads og EM under neddykket sejlads, mens alle ubåde taget i brug i SVN efter 1945 altid anvender EM og batteridrift, mens DM supplerer batterier under både overflade sejlads og under snorkelsejlads.
Oliebeholdning: antal tons (normalt udregnet som 95% fyldt tank med vægtfylde 0,85)
armering: ALK Anti Luftværn Kanon. før WW 2 afløst af RK
ABK Anti Ballon Kanon før ca 1930 afløst af RK
K Kanon før 1952 delt ladning/projektil
K Kanon efter 1952 alle større kalibre
Mg Maskin Gevær. efter 1952 tidligere RG
Mk Maskin Kanon. efter 1952 tidligere RK
TR Torpedo Rør
PK Patron Kanon før 1952 udelt ladning/projektil
RevK Revolver Kanon. før ca 1930
RG Rekyl Gevær før 1952 afløst af Mg
RK Rekyl Kanon før 1952 afløst sf Mk
DB DybdeBombe
KA KasteApparat for DB ( slidske, hvorfra DB rulles over siden)
Rs Raketstyr anvendt for lysraket
SVN betegnelse for kanoner o. lign. fra 1951.
f. eks.
20 mm MK M/42 LvSa M/52
aa aa bb cccc ddeef gggg
aa aa kaliber i mm (løbets indvendige diameter)
bb type af våben K, MG, MK, PK, Rs.
cccc kanonmodelår anskaffet i SVN
ddee affutage type LvSa. Ka.
dd intet alm. kanon
Lv Luftværn
ee Fa Feltaffutage
Ka Kystaffutage
Sa Skibsaffutage
f intet tal 1 rør pr. affutage
2 2 rør pr. affutage
gggg affutage modelår, hvis kanon og affutage modelår er forskellige.
note: her i bogen er SVN betegnelse anvendt, hvor den er kendt, men tallet før betegnelse i data felterne angiver total antal løb, uanset om affutage er et eller flerløbet. (i modsætning til SVN, hvor man tæller affutagen som en enhed)
Yderligere kan der være angivet et L/xx, hvor xx svarer til løbets længde i gange kaliber (diameter).