Det nye skib får samme navn og Pnt-nr*. som forgænger i 2011. *(Pennant number - Flagnummer)
Da LUNDEN (eks-MHV90) hejste kommando i Søværnet i 2011 fik det Pnt-nr Y343, som hidtil var båret af den gamle LUNDEN (eks-P13), som udgik nogenlunde samtidig. Det er vist første gang, at Søværnet genbruger både Pnt-nr og navn i samme skib, siden indførslen af NATO Pnt-nr. i 1951.
Hvis den praksis fortsættes i andre skibe, kan det i fremtiden give anledning til en vis forvirring for fremtidige historikere. Det er også lidt ulogisk, da numre oftest er tildelt for at give en kronologisk orden, og ingen sammenhæng har med navnet.
En trøst kan det så være, at man i 2019 ikke lavede samme fejl, da man satte den nye LUNDEN i tjeneste, hvor man gav den Pnt-nr. Y347.
Første LUNDEN, Y343 I Odden havn 26jun2002 (Foto: Svenn Storgaard).
Anden LUNDEN, Y343 I Odden havn 27maj2012 (Foto: Svenn Storgaard).
Tredje LUNDEN, Y347 I Odden havn 2019 (Foto: Søværnet).