Værkstedsskib
HENRIK GERNER
Navn Pt-nr IKS*. Søsat Indgå/Komm Udgået
HENRIK GERNER - OVKA 04.11.1927 I 20.02.1928 29.08.1943
Depl: 448 t. fu. 493 t.
409 brt. 172 nrt.
Dim : L. oa. 49 m. pp 47 m. B. 8,2 m. Dbg. fu. 2,4 m
Mask: 2 – DM. B&W 6-cyl 2 skruer 900 hk.
Fart: 13,2 kn.
Radi:
Bes : 38
Arm . kanoner. 2 – 75 PK L/55 M/26 (2 x 1)
2 – 20 mm RK L/60 M/40 (2 x 1) (fra 1940-41)
2 – 8 mm RG L/75 M/39 (pr. apr1940)
miner 80 stk. på mineskinner på sidedækket (som minelægger)
Værkstedsskib for undervandsbåde, samt i perioder skoleskib for dykkere. Udrustet med samme type B&W dieseler til fremdrivning, som i ubådene af C- og D-klasserne, og disse kunne frakobles skruerne og tilkobles generatorer, som kunne oplade hver sin ubåd.
Henrik Gerner. Orlogsværftet (145). (K: 12apr1927). Første skib bygget på Dokøen. (FK: 10.04.1928 / S: 29aug1943). Sat i brand og sænket af egen besætning på Holmen 29aug1943. Bjerget af tyskerne 26okt1943 og fjernet fra Holmen. 05nov1943, forskib vandfyldt, sandsynligvis grundet sabotage. 30mar1945, sat under vand i Pölitzer Bucht, nord for Stettin. Fundet i 1947 i en sidegren til Oder nær byen Police* i Polen. Det lykkedes med en del vanskelligheder at få tilladelse til at besigtige vraget, der stod på grund med hoveddækket under vand med bro og dækshus agter fjernet. Blev ikke bjærget af danske myndigheder, pga. skibets alder samt erfaringer med sovjetisk obstruktion ved tidligere forsøg på at bjerge danske fartøjer. Ejendomsretten til skibet ikke afstået. Skibet dukkede op, som under ombygning til bjergningsfartøj, ved det finske værft Ruona Oy, Raahe i juli 1951, sandsynligvis for polske interesser. Værftet ønskede tekniske oplysninger, men blev afvist af de danske myndigheder. Videre skæbne ukendt.
*Police / Pölitz er hhv. det polske og tyske navn for samme by.
Navn: Navngivet efter Fabrikmester ved Orlogsværftet Henrik Gerner (1741-1787) og er første skib med dette navn.
*IKS: GRDW (til 31dec1933). OVKA (fra 01jan1934).
Henrik Gerner (Foto: Forsvarets Bibliotek).
Henrik Gerner (Foto: Forsvarets Bibliotek).
Henrik Gerner, som fundet ved Police. (Foto: Marinens Bibliotek).